Blog Image

Thomas' blog

Ønskeseddel

Hverdagsfortællinger Posted on Thu, July 24, 2008 11:10:30

Yf. Jeg havde ellers tænkt mig ikke at skrive ønskesedler på blog’en, for de står der jo så længe. Så skriver jeg lidt mere også. Hey, så er det også lidt sjovt at læse dem – der er alligevel ikke nogen speciel anledning som sådan ..

Se, tingene først:
* En PS3 fjernbetjening.
Det er sådan en tingest, så man kan bruge PS3eren som dvd afspiller. Det bliver noget nemmere at ramme den rigtige knap, når man ikke skal bruge deher joysticks til at styre film med.
* En loddekolbe.
Ja, tro det eller la vær, jeg har ingen. Dem jeg havde er ligesom slidt op eller forsvundet, så jeg har kun en gammel tagrendelodder 😉
En type på ca 30W vil være fantastisk.
* Solcellelamper 🙂
Ok, det er to gamle laster. Powerlynx, og så det med lamper. Jeg har set sådan en der ligner en lanterne med et stearinlys i, men som i virkeligheden er en lysdiode drevet af solceller. Ret sødt. Den kunne oven i købet tages med på camping, når det er..
* Musik: Nightwish med Century’s child
Det er en plade jeg har hørt ved Bror Dreas. Det er god finsk metalmusik, hvor de rent faktisk også synger 😉
* Musik: Depeche mode’s ‘best of’ plade..
De lavede sådan en opsamlingsplade med “min ungdoms musik”. De var nu gode den gang. Lidt dystre, men ..
* Bog: “normal accidents” med Charles Perrow
Det er en bog jeg har lånt af en kollega. Den handler om hvordan “os ingeniører” kan indføre alle de sikkerhedsmekanismer vi vil, men vi skal vide at kompleksitet giver nye fejl. Ret interessant. Gisp.
* Bog: “Neuromancer” af William Gibson. Det er en science fiction bog, der vist ligger til grund for alt det der Matrix noget. Den må jeg læse!
* En solcelle der kan lade nokia-telefoner op. .. Jeg mener man kan få fat i én, jeg er ikke sikker på det. Men det ville være ret fikst!
* ..en milkshake sammen med Pia i et eller andet cafe-hjørne i en kvickly et sted.. (helst jordbær, de er bedst) 😉

Og umulighederne – det bliver så den del af ønskesedlen som er simpel blog-snak. Jo, jeg har jo fået bevilget et “mindre tilskud” til lommepengene, så jeg ka gå ud og købe mig/os en iRobot Roomba støvsuger. Det er simpelthen en genial opfindelse på flere planer. Dels er det en støvsuger der selv triller rundt og udfører arbejdet – hvilket jo i sig selv er rart og teknisk interessant – men sørme om ikke de har forsynet tingesten med en standard udvidelsesport. Det vil sige, at hvis man får lyst, så kan man bygge sine egne små konstruktioner til at styre motorer og læse sensorer fra tingesten. umuligheden er så, at jeg da helt klart må have mig en bluetooth tingest til den maskine. Så kan jeg programmere den til at finde andre steder hen, måske hjælpe den med at komme over dørtrinene. Eller bare .. hrm .. lege med det. Jeg synes der er så meget fis og ballade potentiale i sådan én, som samtidig kan tjene et særdeles fornuftigt formål. Jeg kigger efter en bluetooth tingest der hedder RooTooth. Men den er ikke i Danmark lige nu. Jeg skal lige hitte ud af dét.

Nå, nu tror jeg jeg vil slutte det her skrift, i første omgang. Jeg er aaaalt for sent ude med sådan noget her, men .. der var en del ting at håndtere. Og jeg bliver glad over at folk overhovedet spurgte efter en ønskeseddel.
Jeg må hellere vende tilbage med en status-blog-skrift.. Senere.
God sommer!



Campingklar

Tekniksnak Posted on Wed, May 14, 2008 08:21:20

Så – nu ka vi godt tage afsted! Vi har købt
en af de her små camping-køleskabe i går. Det er en sjov indretning – den er formet som et
lillebitte skab med 25L rumfang, og så med en termoelektrisk kølemekanisme
bagpå. Ja, man har endda sat en lille hvid lysdiode inde i
skabet, som tænder når døren åbnes. Det er lidt ligesom et modeltog – det virker næsten
som et rigtigt.

Så, det skulle lige testes i går.
Det er jo som det er – de der termoelementer bruger en del strøm,
og de kan kun køle en smule. Men skabet fik lov at stå
og puste i en halv time, og på den tid kunne den komme ned på ca 12 grader. Med hjælp
fra et køleelement fik vi den ned på 9 grader, som den så
tilsyneladende kunne holde uden hjælp. Det er i en omgivelsestemperatur på
21 grader, så det er faktisk fint! Det er i hvert fald noget der vil hjælpe
på holdbarheden af maden på næste tur.

Så er der selvfølgelig
de andre “bivirkninger” ved det der termoelektriske princip. Det
bygger på, at man flytter varmen ved at lede en strøm
igennem et specielt materiale – så vamen flyttes ikke “langt væk”
som i et almindeligt køleskab, kun om på den anden side af dette materiale. Så
den skal pustes væk, med en blæser der så i alle døgnets timer står og hviner. Men, den version
der sidder i vores, er nu.. ok.. Det er sikkert en forbedring man kunne lave
efter garantiens udløb 😉

Og så er der strømforbruget.
Den lille tingest æder ca 80 W kontinuert. Det er godt vi ikke bruger den fast.

Den sidste sjove feature er, at man kan
vende strømmen i termoelementet med en
kontakt omme bagpå. Så varmer den i stedet for! Det kunne da
bruges til at holde ting varme ved fester. Eller.. sådan noget – sjovt er det i hvert fald.

Nå.. Det var vist den historie.
Skabet er et Dantax C-24, fra Bilka.

Hav en fantastisk dag.



et lille forårshej

Hverdagsfortællinger Posted on Thu, April 24, 2008 09:20:52

Daaav
Nu er det forår! Nu kan man mærke at kræfterne er der! Godt det samme – der er sørme meget at lave i tiden. Der er selvfølgelig abejdet, hvor der heldigvis er ting der begynder at arte sig – jeg får nogle ting til at virke igen, efter en længere periode uden nogen rigtig gode sejre. Så er der børnehaven – mand, hvor tager det meget tid for tiden, og alligevel undslipper en del ting. Huh – for eksempel så jeg først her til morgen, at Matthias rent faktisk har 3 timers pasning i denne uge! Det er jo lidt sent, og derudover har vi jo fået arrangeret med forældrene i Avnbøl at han kunne komme en smut forbi. Ok, i denne tid kan det sagtens undskyldes, men lidt pinligt er det. Så længe jeg kan nøjes med sådan nogle smuttere.
Ja, børnehaven strejker, men der er masser af oprydningsarbejde fra bestyrelsesarbejdet. Jeg sidder jo som formand, oven i købet, dernede i forældrebestyrelsen. Jeg synes det er skægt – på den måde, at jeg er glad for at kunne bidrage. Selvom jeg ikke er hverken børne- eller bestyrelses-ekspert, så har det en værdi at jeg tager hænderne op af lommen i forbindelse med det arbejde. Man kan rent personligt have en betydning, og man kan løse opgaver, der ellers ville falde til jorden. Vi havde jo også opgaven med at finde ud af hvordan de forskellige forældre kunne få passet deres børn, når nu der var lukket. Onsdag i sidste uge passede en anden forælder og jeg Otte Børn i vores hjem! Det var vildt. Men det gik godt. Det mindede mig om de der prøver man nogengange bliver stillet overfor på teambuildings-arangementer – man finder ud af, at man kan noget man ellers ikke lige troede man kunne 😉 det er faktisk en rar følelse. Og så får man et blik ind i en anden verden. Når man har leget med ungerne en dags tid, så kan man godt i et glimt mærke noget, som jeg tror er det som får en pædagog til at møde på arbejde hver dag. Der er et personligt forhold til børnene – de kender dig, og stoler på dig. Og omvendt, selvfølgelig – på nær at man skal huske at børn ikke nødvendigvis holder sig fra slik i Nå-Højde + længden af et sværd, selvom man har sagt nej 😉 Nå, jeg snakker. Nu er jeg med bus på vej på arbejde, og det er altså blevet tid til at runde af.
Hav en fantastisk dag.
Mvh Thomas



Communicatoren fundet

Hverdagsfortællinger Posted on Wed, January 09, 2008 22:47:53

Godt nytår! nu har jeg fundet min communicator
igen, og den har stået på lader hele dagen. Nu kan jeg skrive igen – lige nu på
vej hjem efter en lang dag.

Jeg vil ikke skrive så meget, bare fortælle at der er liv hér, og at jeg ikke er holdt op med at
skrive lidt på bloggen.



Arbejdsteknisk og tiden

Hverdagsfortællinger Posted on Wed, December 19, 2007 14:52:02

Puh – nu er det endelig snart jul.

Det viker som om hele samfundet efterhånden
trænger til at få lidt ferie. Ude på arbejdet er der reorganiseringer og
opdeling af min afdeling, og rundt omkring kan man bare mærke
at folk er trætte. Noget af det er jo bare tiden – jeg kender fra mig selv
at der er mindre oveskud når det er mørkt – men nu kan jeg så se det hos andre også,
at det bliver godt at få fri. Til foråret bliver det bedre.
Men man får helt fornemmelsen af, at man skal være
mere opmærksom på andre. Tag nu dem nede i børnehaven – de sidder også
i et fag der er “omsust”, så de vil også
skulle mande sig op til at tage hverdagene, selvom deres fag er anderledes end
ingeniørfaget. Ok, det er åbenlyst, selvfølgelig.
Men det jeg tænker – kan man ikke skulderklappe hinanden lidt?
Det jeg synes jeg mangler i tiden, det
er en form for resultater af mit arbejde, som jeg dels selv kan anerkende som
gode bidrag, og som også bliver set af andre som dét. En form for anerkendelse – bare
personligt – for et arbejde man selv ved er godt.
Så dels skal jeg altså
have mulighed for at lave et godt stykke arbejde, dels skal nogen se det og man
skal på en eller anden måde vide at de også
ser det som et godt stykke arbejde.
Det må jeg arbejde på
i det nye år.
Men de andre – hvis jeg nu ved det, kan
man så ikke i det mindste lette folk ved at prøve
at give dem det samme? Hrm – det kræver man har hovedet fri til det. Det
tror jeg jeg har nogengange. Ikke altid. Hm.
I dag må det prøves! Der er de her to dage før
jul, og det er næsten ligemeget hvad jeg kaster mig over, det bliver kun småting
jeg får færdig. Så kan jeg vel lige så godt…prøve
at bruge tid på de andre ting som det her…

Nå, det her er nok også
sidste gang i år jeg skriver på denne her blog. Jeg skriver om
arbejde, arbejde, arbejde 😉 Det bliver jeg lige nødt
til at sige – det er ikke fordi mit liv kun drejer sig om det. Det kommer nok
af, at jeg altid skriver de her ting på vej til arbejde. Der sidder jeg og prøver
at finde en vinkel på dagen. Så harr jeg brugt det som en slags sikkerhedsventil. Ha, og
jeg må jo ikke fortælle noget om arbejdet, rigtig. Det er jo hemli’t, iflg
kontrakten. Ikke meget, men… arh, det er sikkert også
sundt nok, så får jeg trænet det der med ati lade være med at tekniksnakke for meget.
Jeg vil ikke prøve
at rode båd på at jeg ikke har fortalt så meget om familien, fritiden,
altdetder, lige nu. Ja, jeg kan jo spørges 😉
Nu gælder det de sidste to arbejdsdage før
jul. De sidste to dage i den gamle afdeling.. bzz.. 😉

Jamen, hav nu en rigtig god juleferie!
Jeg har tænkt mig at have sådan én, med min familie! Fra fredag
morgen, så … er en mobiltelefon en lille magisk
kasse, som bare virker af sig selv! 😉 Sim-kort er sådan
et slags julekort fra teleselskabet. Simpelthen 🙂

God jul!



medarbejdersamtale dag

Hverdagsfortællinger Posted on Thu, December 06, 2007 14:51:25

(fra morgenen 5-12-07)

I dag er der den halvårlige
medarbejdesamtale ude på firmaet. Det er en smaddersmart idé,
for man bliver på en eller anden måde afkrævet nogle tanker om fremtiden – hvor
vil man gerne være om et år? Pludselig kan man ikke skubbe det væk
med dagen og vejen opgaver.

Men hvad skal man ønske
sig? Joh..

Jeg er jo blevet så
glad for det med at skrive software. Jeg er også sådan én, som gerne vil væe
med til at lave noget, hvor jeg sammen med nogle andre kan pege hen og sige
“det har vi bygget”.

I tiden er der masser af udfordringer på
arbejdet – store organisationsændringer og outsourcing af chip-delen. Sådan
noget giver som altid en masse dønninger. Jeg er sikker på, det både er noget som man ikke har besluttet
at gøre hen over en kop vodka i en finsk sauna – dels ved man
godt hvad man har sat i gang, og deres argumentation hænger
fint sammen. Mobilbranchen har stadig noget af de 7 fede år
tilbage, men man er nødt til at forberede sig på at kunne klare tiden derefter. nå,
jeg ved der er masser at lave i alt det. Min opgave her i dag er så
lige at prøve at udstikke min egen kurs i det, for den ene beslutning
kunne flytte mig over i en del der havner i en del der skal outsources – vil
jeg det? Hrm.. måske. Og hvad med “vores produkt” følelsen?
Der er selvfølgelig telefonerne, men indtil nu har jeg siddet på
en plads hvor vores produkt var en del af kernen i telefonen, og det produkt
skal nu deles op i to – så i hvert fald skal jeg vælge hvilken del af det jeg vil sysle
med.

Efter nytår vil en masse af usikkerheden omkring
omorganiseringen af firmaet have lagt sig, så da er dén del forbi. Detaljen er dog stadig
dagens spørgsmål: hvad er sjovt at rode med om et år?
uh.. den korte historie er, at det er sørmeda svært at overskue. 🙂

Godt der er den her halvårssnak – nu skal det lige diskuteres
igennem, alt det her.



mandagmorgen

Hverdagsfortællinger Posted on Mon, November 19, 2007 08:46:55

så er det mandag igen. Nu nu mener jeg
jeg virkede lidt presset sidste gang jeg skrev, og derfor vil jeg lige
efterlade et indlæg med lidt mere håb i 😉

Tja, det er ikke fordi de store
praktiske forhold har ændret sig, eller at der reelt er færre
udfordringer. Det er det sædvanlige – når man har følelsen af at have skruen i vandet kan man tackle det meste.

Migselv, jeg havde nogle bittesmå
sejre ude på arbejdet – i stil med at jeg fik bidraget med noget, som
jeg fik til at virke – og jeg har fået snakket med flere fra kirkefolket. På
begge de to fronter er der masser af ting at lave, men det er nu nemmere når
man ikke føle man kigger ned i en afgrund eller lignende.

Weekenden var god! vi havde besøg
lørdag af nogle søde mennesker vi kender fra kirken, med
deres yngste knægt – på ander med Matthias. matthias var dog lidt sløj,
men Markus – som han hedder – tog sig af ham. De fik også
leget meget. Vi Voksne sad og snakkede om dybe og små
ting, og det var rart. Søndag var vi i kirke allesammen, og tiden derude bød
også på at Pia og jeg bare sad ude i køkkenet
og snakkede. Det er noget af det, som sådan en stresset tid kan have en vis
mangel på.

Efter kirke tog Matthias ud til
lille-Markus, en knægt han har leget lidt med. De flytter selvsagt hjem til USA
til sommer 😉 Ok – det går faktisk godt med vennesituationen – der er andre gode folk
Matthias lege med. Nåmen, Pia og jeg tog hjem og syslede, og mens jeg hentede knægten
kom så en af de gamle gutter på aftalt besøg.
Han er i gang med at holde skruen i vandet igennem en grum skilsmisse – en
historie der ikke skal gengives noget af her lige nu – men det er rart at kunne
sidde og sludre og være sammen om noget andet. Vi spillede lidt – faktisk
spillede vi vores Playstation 3 ihjel.. Dens blu-ray drev .. holdt op. Så
nu er det lige midlertidigt slut med at svinge sig som spiderman rundt i New Yorks seværdigheder. Øv.

Ugen her kommer til at blive lidt bumpet, for på firmaet er der bonusmål-afgørelse
på fredag! Da skal vi liiige ha nogle ting klar – men det
begynder at se muligt ud 😉

Nå.. nu ikke flere hverdagsanekdoter..
jeg er fremme ved Mozarts plads..

Hæ.. Møjn igen 😉



Valgresultat..

Hverdagsfortællinger Posted on Wed, November 14, 2007 09:18:42

Nå. VKO vandt igen i går. 4 år mere med Dansk Folkeparti – denne gang med
en ministerpost, sikkert. Hvad er det for en verden?

Nja.. Det er en
verden hvor folk ønsker sig tilbage til det “rene” – den hvor der er
sort og hvidt, ondt og godt, rigtigt og forkert. Man vil gerne have
hård kurs overfor de kriminelle, og man vil ikke have flygtninge ind
som bare nasser på samfundet. Når man betaler til folkekirken, så må
man naturligvis også bestemme over den.

Jeg ved godt, at vi ikke kan tage fattigdomsflygtninge ind, og at vi er
nødt til at kræve noget af folk som kommer ind i landet. Men jeg kan
ikke udstå den der “os og dem” tankegang – jeg ved jeg selv tangerer
det ved at sige at alle DFere er sådan, men det er jo noget vi har hørt
fra faretruende mange prominente DFere.

Jeg tror, at vi kommer videre ved at prøve
at se tingene fra flere synsvinkler. Vi må holde os for gode til at gå
efter “the quick fix”. Det hjælper ikke bare at køre flygtningene til
grænsen, og spærre de kriminelle inde for evigt. Man bliver nødt til at
se menneskeheden i øjnene, og erkende at man er en del af den. Den
kriminelle du vil straffe, kan være dit eget barn. Eller dig selv. Man
kan have gode grunde til at havne på bunden. Det samfund vi bygger vil
have folk dernede – spørgsmålet er hvordan vores samfund skal være
opbygget – hvordan vi vil håndtere at det er sådan.

At forsøge at gøre verden sort og hvid – at forsøge at sortere den i rigtigt og forkert, og at fjerne alt “gråt” indimellem, det er lidt det samme som at forsøge at vaske alt jorden af sin køkkenhave. Hvis det lykkes for dig at gennemføre det, så er det man står tilbage med, ikke længere en køkkenhave.

Nå.. Det er en sumpet morgen, og jeg har noget kode at skrive.

Mvh Thomas



Next »